Skip to the content

Bangladesh: Hvem har ansvaret for katastrofen på tøjfabrikken?

Den kollapsede fabriksbygning, Rana Plaza i Bangladesh.

Bygningskollapset på Rana Plaza kostede 1127 menneskeliv

Den 24. april 2013 kl. 9.00 om morgenen indtræder en katastrofe i Bangladesh, nærmere bestemt i forstaden Sava, 25 km nordvest for centrum af landets hovedstad Dhaka.

Den 9-etages fabriksbygning ’Rana Plaza’ kollapser. På få sekunder styrter bygningen sammen og begraver hundredvis af tekstilarbejdere i murbrokker.

Dele af bygningen lander på nabobygningen, som også kollapser, og samlet set koster katastrofen 1127 menneskeliv, og 2500 mennesker kommer til skade.

Sammenstyrtningen er betegnet som det mest dødelige bygningskollaps i historien, som ikke er foranlediget af terror.

Sammenstyrtningen skabte debat om virksomhedernes ansvar

Sammenstyrtningen har vækket omverdens bevågenhed omkring virksomheders ansvar. Der ligger mere end 4500 tekstilfabrikker i Bangladesh, som producerer tekstiler til hele verden.

Danske virksomheder og brands kendt i Danmark bliver også produceret i Bangladesh.

Efter ulykken rejser medierne kritik af dårlige arbejds- og sikkerhedsforhold i Bangladesh samt manglende overholdelse af myndighedernes bygningsregler.

Bygningen på 8 etager var godkendt til 5

Dagen inden ulykken havde bygningen slået revner, og medarbejderne var i første omgang blevet evakueret, men fik ordre til at genoptage arbejdet igen.

Bygningen, der var godkendt til 5 etager, var opført på 8 etager, og den 9. var under konstruktion, da bygningen styrtede sammen.

Byggematerialet, som var anvendt, var kvalitetsmæssigt ikke på niveau med normalt, og der var ikke foretaget nødvendige forstærkninger.

Ud over for mange etager, forkert materialevalg og manglende forstærkning, var der for meget vægt på nogle af etagerne, blandt andet tunge nødstrøms-/reservegeneratorer.

Debatten vendte sig mod danske virksomheder

Debatten i Danmark vender sig mod danske virksomheder, som køber tekstilprodukter i Bangladesh. Har de ageret forsvarligt, og er danske og internationale virksomheder gode nok til at håndhæve krav til leverandører om sikre arbejdsforhold?

Få måneder efter ulykken underskriver 6 virksomheder i Danmark det, som kaldes for Bangladesh-aftalen:

Bestseller, IC Companys, DK Company, PWT Group, COOP Danmark og Dansk Supermarked indgår en aftale om, at danske virksomheder sammen skal se nærmere på brand- og bygningssikkerheden på deres fabrikker, og handler desuden om kontrolbesøg på leverandørfabrikker, rapportering og gennemsigtighed.

Læs mere på side 62-63 i 'Verden handler – etisk og fair?'.

Opgave

Diskuter, hvem der har hvilket ansvar i sagen – Bangladesh selv, og/eller virksomhederne, som får produceret deres varer i landet?

Hvilke styrker og svagheder er der forbundet med, at internationale virksomheder overtager kontrol og tilsyn i forhold til virksomheder, som normalt skulle varetages af landet selv?